Premiere på musikvideo med Tuco Brothers

I lørdags fik Tuco Brothers premiere på deres nye musikvideo; Skyggemil, som også er titelnummeret på deres nye LP.

Videoen er en produktion fra Tegnestuen Undertryk.

Jeg fik fuldstændig frie hænder, og valgte derfor at prøve grafisk at lægge mig i halen af det cover som jeg også har produceret til pladen. I den forbindelse fik jeg også mulighed for at lege lidt med 3D programmet Blender, som jeg har brugt sporadisk før, men aldrig til en egentlig produktion, og aldrig i forbindelse med animation.

Der er ikke lyttet så meget til teksten, som ellers er rigtig god, men jeg har mere forsøgt at fange en stemning, og et grafisk udtryk, og det er blevet til denne video. Håber du kan lide den. 🙂

I øvrigt skulle du ta’ at købe hele pladen, eller lytte til det her. Det er nemlig et super fedt album, og jeg er meget beæret over at få lov til at bidrage til det på den her måde.

Du kan også se et par af de andre musikvideoer jeg har lavet her: Gravens Rand, Tuco og Top og Tuco