De sidste par uger har jeg arbejdet koncentreret med en række illustrationer, og i går aftes blev de så taget i brug for første gang.
Hvert år præsenterer Gribskov Ungdomsskole deres forskellige tilbud for alle 6. klasser i Gribskov Kommune. For det hele ikke bare skal blive snak og spørgsmål, har Tegnestuen Undertryk tegnet ca. 45 plancher der bliver brugt ved præsentationen.
Tegninger der forestiller alt fra Brandkadetter, til Gruppeordning, Musikfestival, Drengerøvstur, Computercafe og meget meget mere.
Alle illustrationer bliver skitseret i hånden, og herefter rentegnet enten med tusch eller på computer. Til sidst bliver de farvelagt i Illustrator og bliver leveret digitalt, klart til tryk eller brug på de sociale medier.
Flere af illustrationerne er blevet til igennem længere tid, men til præsentationen i aftes var der behov for ændringer, tilføjelser og helt nye plancher. Hele molevitten bliver så genbrugt til efteråret hvor det er ungdomsskolen og ungdomsklubbens tur.
Har du også behov for at få lavet illustrationer, så kontakt mig, så tager vi en snak om det, og jeg kan give dig et par bud på hvad jeg kan.